Efteruddannelse i Sandplay metode

Efteruddannelse i Sandplay metoden for psykoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn unge og voksne.

Sandplay er baseret på udviklingspsykologien, den pædagogiske og terapeutiske relation og hviler på C. G. Jungs teori om menneskets selvhealende kræfter.

Vi har anvendt Sandplay til børn siden 1995 i kommunalt regi, modtaget løbende supervision på de enkelte forløb og deltaget i suppleringskurser i Sandplay.

Lisbet Myers Zacho, Jungiansk analytiker, IAAP. SAP.Dk. har været gennemgående supervisor i hele perioden.

Via Sandplay og symboler og ved behandlerens støtte og nærvær, er det vores erfaring at det hjælper børn til:

  • at kunne udtrykke sig
  • at blive aflastet for indre pres og kaos
  • lære at sætte ord på følelser
  • lære sig selv bedre at kende
  • styrke en god trivsel på egne præmisser
  • få fortalt sin historie
  • styrke selvværd

Sandplay – rummet er en mulighed for ny læring og egner sig til en bred vifte af tidstypiske, følelsesmæssige belastninger, både til voksne og til børn fra 4-årsalderen.

Sandplay er et særligt kontakt-rum, hvor klienten er i fokus og kan styrke sin integritet, sit selvværd og sine ressourcer.

Sandplay behandleren bliver trænet i at:

  • anerkende barnets legende udfoldelse
  • understøtte barnets helt unikke, kreative udtryk, verbalt/nonverbalt
  • støtte barnets personlige initiativer og valg
  • hjælpe børn til at håndtere impulsstyring
  • pege på barnets ressourcer og evner
  • medvirke til konfliktløsning og relationstræning.
  • skabe tryghed, struktur og kontinuitet i forløbet.



Om efteruddannelsen:

Efteruddannelsen består af 7 trin - hver af 2 dages eksternat over 1 år.

Centrale temaer:

  • Introduktion til Sandplay
  • Introduktion til Jungs personlighedsmodel
  • Symbol og symbolisering
  • Bevidning/fortælling
  • Overføring og modoverføring i Sandplay
  • Udviklingsprocesser i Sandplay
  • Pædagogens/terapeutens egen udvikling
  • Målsætning og registrering af Sandplayforløb
  • Træning af pædagogens/terapeutens rolle
  • Gennemgang af klientforløb og supervision
  • Opgaveskrivning

Undervisningen vil veksle mellem teori, reflektion og praksis. Kursistens egne erfaringer og udviklingsproces vil blive inddraget.

Gæstelærere gennem forløbet:

- Lisbet Myers Zacho, Jungiansk analytiker (underviser i tidlig udvikling, symboler og symbolisering)

- Kirsten Paarup, Cand. Mag., Psykoterapeut, Sandplayterapeut (Jungs personlighedsmodel)

- Alice Jensen, S. E. terapeut, familieterapeut, Sandplayterapeut (S.E./Sandplay)

 

Vi lægger vægt på at skabe et godt læringsmiljø med rummelig atmosfære, så deltagernes forskellighed og faglige erfaring kan blive udviklende og berigende for alle.

Deltagelse indebærer

  • at du træner med andre i mindre grupper mellem hver uddannelsestrin
  • litteraturlæsning
  • supervision

Praktiske oplysninger om efteruddannelsen:

Efteruddannelsen består af 7 trin - hver af 2 dages eksternat over 1 år.

I alt 98 timer undervisning, træning og supervision i gruppe.

Træning i øvegruppe i alt 24 timer.

Undervisningen foregår i vores lokaler: Brunhøjvej 8 st.tv., 8680 Ry

Lokalerne ligger 15 minutters gang fra banegården i Ry (Arriva Århus/Herning).

Fri parkering ved lokalerne.

Datoer i 2020:

Trin 1: den17. og 18. september

Trin 2: den 22. og 23 oktober

Trin 3: den 26. og 27 november

Datoer i 2021

Trin 4: den 28. og 29. januar

Trin 5: den 11. og 12. marts

Trin 6: den 20. og 21. maj

Trin 7: den 26. og 27. august

 

Undervisningen er fra kl. 9 – 16 dagligt.

Samlet pris er 28.500 kr. incl. forplejning.

Der betales forud pr. trin: 4071 kr

Tilmeldingsfrist: 15. august 2020. Max. antal deltagere 9.

Betaling : reg. nr.: 3675 konto nr.: 0010565367

mail@terapiogudvikling.dk

Hanne B Nielsen tlf.: 51524940 / Hanne Vivike tlf.: 22851100